Fusion betød nyt design
Da de velrenommerede virksomheder Lemvigh-Müller og Louis Poulsen El-teknik fusionerede, blev en ny visuel identitet skabt. Den skulle efterfølgende implementeres i de 5 hovedafdelinger og sidenhen i de andre danske afdelinger.
Vi blev valgt til opgaven og udarbejdede indledningsvist en skilteanalyse af de 5 afdelinger. Analysen resulterede i et skiltekoncept, som nu er implementeret i hele landet.
Afdelingerne og deres placering er forskellige, så derfor var det vigtigt, at skiltekonceptet kunne tilpasses den virkelighed, der er i de forskellige afdelinger. Af den grund blev de enkelte skiltetyper udviklet i forskellige versioner og størrelser, så tilpasningerne lokalt ikke gik ud over sammenhængen. Hele designfasen blev gennemført i tæt samarbejde med Lemvigh-Müllers egne designere.
Identitetsændringen implementerede vi efterfølgende landsdækkende med individuelle analyser, projektering og koordinering af de enkelte afdelinger.
Har du en opgave, du ønsker at drøfte, så udfyld kontaktformularen og du vil blive kontaktet. Du er også velkommen til at kontakte Marianne Beuchert.