[ssba-buttons]

Æstetik og skilte i en klasse for sig

Hotel Opus er en markant arkitektonisk perle tegnet af Kim Utzon og indrettet i sin helt egen stil af Michael Mammen. Vi udviklede i 2008 et særegent skiltedesign og en komplet skiltefamilie, der skulle komplementere og forstærke hotellets enestående identitet.

Hotellet er ejet af Munkebjerggruppen, som er en af landets mest erfarne koncerner inden for hoteldrift, og derfor var der klare ønsker og krav til skiltningen. Vores design og valg af elementer blev til på baggrund af en god kombination af dialog med kunden og vores analytiske tilgangsvinkel til opgaven.

Vi førte Utzons grundtanker videre i de indendørs materialer – bruneret messing og slebet rustfrit stål. Udendørs brugte vi coronaeffekt på facaden med løse bogstaver og bagudrettet belysning. Samme effekt lod vi gå igen på pylonerne ved indkørslen for at gøre oplevelsen helstøbt og funktionel.

Den indendørs skiltning, som består af oversigtstavler, henvisningstavler og dørskilte, er udført i bruneret messing og rustfrit stål, mens værelsesnumre er støbt i bronze.

  • Arkitekt: Kim Utzon
  • Indretningsarkitekt: Michael Mammen
  • Skiltedesign og koncept: Idéskilte
  • Skilteanalyse: Idéskilte
  • Årstal: 2008